Lad det abstrakte blive konkret:

Sidste år arbejdede jeg med appen Dragonbox i et valg modul, der omhandlede spilbaseret læring. Målet i denne opgave var, at vi ville undersøge hvilket potentiale behavioristiske edutainmentspil, med Dragonbox som eksempel, kunne have i en specialundervisnings kontekst, nærmere bestemt matematikundervisning af børn med autisme. Kunne spillet gøre det lettere for elever med autisme, at arbejde med emner inden for algebra, hvor vi især ville fokusere på addition og subtraktions reglerne i algebraen? Kunne spillet hjælpe med at gøre det abstrakte i algebraen mere konkret? 

For elever med autisme er transfer et livslang problematik pga deres triade af forstyrrelser, hvor forestillingsevnen er en af dem. De kan have store udfordringer i at kunne bruge en nyerhvervet kompetence i en anden ramme eller situation.

Det kan derfor være svært for elever med autisme at lave transferen. Vil denne type af spil kunne hjælpe med at lave en sådanne transfer indenfor algebra? Vil eleverne kunne løse de samme opgaver på en tavle, som de kan løse i spillet? Dette ville vi gerne vil undersøge, da dette kan være en indikation på, at eleverne har tilegnet sig en begyndende forståelse for algebra.

Vi fandt uf af, at en af forcerne ved app’en Dragonbox 5+ var, at den i starten skjuler de matematiske tegn og i stedet bruger forskellige andre symboler. Det, at den algebraiske læring er gemt i app’en, kan omvendt gøre det vanskeligt for elever med autisme at få ny læring frem og bruge den i andre sammenhæng. Vores undersøgelse viste, at det er vigtigt, at læreren træder til som brobygger, når den skjulte læring skulle synliggøres for eleven. Læreren skulle hjælpe eleven med at få de færdigheder, de tilegnede sig i app’en overført til andre situationer.

Derfor er det ikke nok med app’en til denne målgruppe. Rammerne omkring hele forløbet skal være meget trygge. Eleverne skal være i deres vante omgivelser og have de lærere, som de er trygge ved, omkring sig.

Elever med autisme har qua deres konkrete tankegang problemer med at se relevansen og logikken i at bruge bogstaver i matematik. Spillet er opbygget så det kommer til at give mening for eleverne at fx (-d)+d=0. Ud fra vores analyse kunne vi konkludere, at Dragonbox understøtter læringen for elever med autisme med at få en indledende forståelse for algebra.

Idag sagde jeg til en af mine elever, at vi snart skulle til at arbejder med ligninger igen. Hans svar til dette var: “den er jeg med på, hvis jeg får lov til at spille”…..Mon ikke han får lov :-)

Kan man få alle med ??

Jeg er igang med at implementere Google Education på min arbejdsplads. Dette har været et forløb, der startede sidste år, hvor enkelte gruppe på skolen var forsøgsgrupper. Efterfølgende skulle det rulle ud til hele skolen. Mit første mål med Google Education er at få lærer og pædagoger til at bruge det i deres daglige kommunikation og især brugen af google drev og dens dynamiske skriveredskaber. Dernæst skal personalet bruge det sammen med de elever på skolen, der giver mening at bruge det med. 

I denne uge skulle det så sættes igang, med et fælles fremlæggelse på et personalemøde. Det skal sige her at halvdelen af personale, har været til et oplæg, hvor de er blevet præsenteret for Google Education. Her kommer min problemstilling så: Kan man få alle med i et foredrag, der er sat til maks 30 min, hvor emnet er blevet gennemgået for halvdelen af personalet ? En anden problematik var, at jeg først fik at vide at punktet var på dagorden om fredagen efter fyraften, og personalemøde var mandag kl 16-18. Udfra den nye skolereforms arbejdsbetingelser, skulle denne planlægning så ske mandag i min foreberedelse tid kl 8-9.

Med rygsækken fyldt med stof omkring læreprocesser kastede jeg mig over opgaven mandag morgen. Schulman og Bundsgaard hævder, at læring slet ikke kan finde sted uden motivation og engagement og Elsebeth Sorensen slår endvidere samtidig fast, at læring opstår gennem kommunikation. Hvordan kunne jeg få dette ind i min fremlæggelse ?

Rammen for mit oplæg skulle være et powerpoint/google sheets, hvor gennemgangen skulle tage udspring fra. Hvad er google education ?, hvordan kommer man på ?, hvordan bruges google drev og hvordan de kunne printe fra google cloudprinting fra deres iPad og P.c. Under oplægget skulle dette også vise i praksis på nettet. 

En af problematikkerne jeg skulle forholde mig til var, hvad med dem der var på google education ? Hvad skulle de få tiden til at gå med ? Jeg kender godt selv fornemmelse af tidsspild og frustration, når man sidder og høre noget, man har fået at vide før. Tiden skal bruges fornuftig, respekteres og opgaverne skal give mening. Mit lærings design kom til at se således ud:

• 1) mikse personale gruppen med hinanden. 
• 2) Hvad er google Edutionen ( begrebs afklaring)
• 3) Uploaded powerpointet på google drevet, endvidere delt dokument med personalegruppen, hvor dem der kunne havde mulighed for at skrive spørgsmål omkring de problemstillinger de sad med omkring google funktionerne. Ligeledes kunne de også “booke” en vejledning på et senere tidspunt.
• 4) Gennemgå opsætning af google konto på iPad og Pc
• 5) Vise og gennemgå Google drev funtioner
• 6) Cloudprintning fra iPad og PC

Personale gruppen skulle blandes, fordi de derved kunne hjælpe hinanden med “små” problemstillinger eller spørgsmål de kunne opstå under oplægget. Det delte doc, hvor personale skulle kunne stille sprøgsmål, var for både at vise hvor dynamisk skrivprocess kunne være med et google doc og ligeledes få personale inddrages i oplægget. Endvidere kunne der i dette doc vidensdele før, under og efter oplægget. Cloudprlntning skulle gennemgåes, da det længe havde været et ønske fra personale gruppe, at de kunne komme til at printe fra deres iPad. 

Dette var mine didaktiske overvejelser inden mandag aften…..Hvordan gik det så ? I kan jo skrive en kommentar, hvis I har lyst til at vide det :-)

Hvordan bruger jeg de sociale medier som arbejdsredskab !

Det er meget oppe i tiden, hvordan man kan bruge de sociale medier som et undervisningværktøj. Jeg kommer ikke med til den gyldne løsning endnu, men jeg vil gerne komme ind på, hvordan de positiv påvirker min praksis i forhold til at skaffe mig viden. En de forser de social medier har, synes jeg, er at de pirrer vores nysgerrighed. Hvem har ikke prøvet at blive suget ind og limet fast på sociale medier, hvor man bare lige troede, at man skulle loge ind og tjekke. Nu tænker jeg ikke på alle de forskellige status opgørelser, men de sider, som har noget på hjertet, hvad angår vidensdeling. 

Jeg bruger facebook til at skaffe mig viden omkring forskellige problemstillinger indenfor autismeområdet. Hvad rør sig indenfor de programmer, der henvender sig til børn med autisme. 

Ligelederes finder jeg inspiration til hvilke nye apps, der kan være gode at bruge i undervisning. 

Aalborg Kommunes skoler er også kommet på de sociale medie, hvor man kan læse om de gode historie i nær miljøet. I denne reform tid, kan det også være en god ide og fokuserer på det der lykkes. 

Under dette første kernemodul er jeg blevet præsenteret for google+. Jeg har dog kendt til i et stykke tid, men aldrig fundet det brugbart. I dette modul har jeg dog fået øjnene op for dets kvaliteter. I vores gruppe har vi brugt det til at sparre med hinanden og give hinanden informationer omkring, det der rører sig i gruppen. Det at gruppe er lukket tiltaler mig, så man ikke nødvendig skal offentliggøre alt, hvad man har på hjerte. Google Hangout er et godt forum at mødes, og når google docs dynamisk skriveredskab bringens i spil, har man en virtuel platform, som er yderst brugbar.

Så hvad gør de sociale medier for mig i en læring sammenhæng. Som sagt pirrer de min nysgerrighed med deres direkte kommunikationsform. Jeg finder inspiration til min daglig praksis, og bliver inspireret til at gå veje, som jeg ikke viste man kunne gå på. Google docs gør at arbejdsgangene bliver lettere og hurtigere….

Kvalitet, inklusion og digital dannelse

Dette er et udsnit fra mit første kernemodul på mil. Tråden her omhandler om der er en professionel begrundelse for valget om de it systemer vi bruger i vores organisationer ? Søren Juulsggard spørger: "Hvor ligger begrundelsen - teknisk? Pædagogisk? Begge dele? Ingen af delene?"

://prezi.com/mqfpqrtgybc5/?utm_campaign=share&utm_medium=copy&rc=ex0share

Udfra denne tråd kan jeg konkludere, at valget at it- systemer spiller ind på læringsproceserne, men der er i høj grad op til underviserens læringsdesign, at skabe kvalitet inklusion og digital dannelse. 

Teknologierne er i evig udvikling, men de kollaborative læreprocesser kan ske udfra web. 2.0 teknologier. Rent praksis kan det være en god ide, som Søren Juulsgaard skriver at” alle får en fælles reference og dermed har alle de samme grundlæggende muligheder”.  Men som Susanne Moos også er inde på er software også med til at skabe helheder i en virksomhed. 

Hvordan lærer du ?

Mine erfaringer med at bruge videoklip, youtubeklip mm i undervisningen er gode. Dette gør, at eleverne får forskellige inputs, de kan forholde sig til. Udfra Gardners læringsstile, har vi alle forskellige måder at lære på. En undervisning der "spiller på flere tangenter", vil jeg mene, giver mulighed for at flere elever kan forholde sig til budskabet. Det visuelle medie er yderst brugbart, idet arbejdsfelt jeg bevæger mig i: 

“Mennesker med autisme har svært ved at forstå de abstrakte aspekter af vores sociale samspil og kommunikation. De har svært ved at kunne se ud over det bogstavelige og forstå det usagte, der ligger bag informationen” ( Peeters, 2004, side 52).

Dette medfører, at elever med autisme har svært ved arbejde med abstrakte ting og metoder, da elever med autisme har en forstyrrelse indenfor deres forestillingsevne (Peeters, 2004, Side 118)

Ved brug at en mere visuel kommunikationform, er det blevet muligt, at gøre ting mere konkret for disse elever. 

Personlig bruger jeg de digitale medier for at finde løsninger på de problematikker, jeg møder i hverdagen. For at blive ved youtube, hjalp denne platform mig med at vise, hvordan jeg skulle reparere min kones iPhone forleden dag. Her kunne jeg se på videoen, hvilke fejl det kunne være og hvordan det kunne løses. Vidensdeling ? Det vil jeg vurdere det er !!

I forhold til inddragelsen af andre medier vil jeg mene, at dette ville kunne skabe en ekstra dimension i dialogen på denne uddannelse. I vores daglig praktisk som underviserer, skal vi kunne forholde os til mange forskellige digitale medier og platforme for at kunne vejlede andre i digitale dannelse. Internettets kommunikationsformer er mange og disse, synes jeg er vigtige at tage i betagtning, når der skal arbejdes med ikt og læringsprocesser. Læring opstår gennem kommunikation (Sorensen, 2000)

På Mils hjemme står: “Fokus er på de ændrede betingelser og muligheder, informationsteknologien skaber for læring og undervisning, med speciel interesse i fjernundervisning”. Jeg synes, at det er væsentlig at forholder os til andre medier i betragning af at: “jo mere komplekse forforståelser en person har, desto bedre vil han være i stand til at foretage kompleksitetsforenklinger, som gør omverdenen forståelig” (Hermansen, side 74). Denne indsigt og viden om brugen af andre medier ville jeg vurderer, kunne være fremmende på den skriftlige virtuelle dialog. Hvad synes I ? Mangler dette at blive inkluderet i forhold til modul 1 og ville det højne kvaliteten  ? 

Peeters, T. (2004) Autisme - Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praktisk, 

Hermansen, Mads (2001). Læringens univers, KLIM

Sorensen, Elsebeth Korsgaard / Interaktion og læring i virtuelle rum.2000. s.235-255

http://www.mil.aau.dk/?page_id=407

Herfra hvor vi står

“Herfra hvor vi står kan vi se om omkring til alle sider” skrev Skousen og Ingemand i deres sang,“Herfra vi står”. Dette vil jeg tage udgangspunkt i dette indlæg. Vi "står" alle her på samme sted i starten på en Mil, hvor vi har set og hørt, hvordan uddannelsen er bygget op. Nu er det bare spørgsmålet, hvordan vi som deltagere er med til at få kvalitet, inklusion og digital dannelse i uddannelsen. 

I dette indlæg vil jeg gerne diskutere kommunikationsmåden, vi arbejder med i dette første modul. Kan det gøres anderleders og derved øge kvaliteten og endvidere få en større inklusion ? 

 John Dewey skriver i Experience and Education side 35 “ The principle of continuity of experience means that every experience both takes up something from those which have gone before and modifies in some way the quality of those which come after” 

I den digitale verden, hvor måden at kommunikere på ændre sig konstant, skal uddannelsen ikke forholde sig til dette ? David Bolter og Richard Gusins begreb remediering er interessant og se nærmere på i denne sammenhæng. De digitale medier omformes til andre digitale medier, og dette gør at der skabes nye kommunikative former. Kan det højne kvaliteten af dette modul, hvis man skal forholde sig og bruge nogle andre digitaleværktøjer. Et eksempel kunne være at besvarede nogle at indlæg med video uplouds. Hvad med google hangouts, facetime eller skype, hvor man sætter dialogen i focus de studerende imellem, reflektere over dialogen skriftlig. Vejlederen kunne også tænkes ind i denne proces, så igang sætter af forskelle emner. Ville man føle sig mere inkluderet og ville kvaliteten bliver bedre ? 

Et billede kan sige mere end tusind ord, hvor mange ord ville vi kunne få ud af denne måde, istedet for kun at forholde sig den skrevne dialog ?

Til dem der gerne vil høre sangen:

Herfra Hvor Vi Står