Det er meget oppe i tiden, hvordan man kan bruge de sociale medier som et undervisningværktøj. Jeg kommer ikke med til den gyldne løsning endnu, men jeg vil gerne komme ind på, hvordan de positiv påvirker min praksis i forhold til at skaffe mig viden. En de forser de social medier har, synes jeg, er at de pirrer vores nysgerrighed. Hvem har ikke prøvet at blive suget ind og limet fast på sociale medier, hvor man bare lige troede, at man skulle loge ind og tjekke. Nu tænker jeg ikke på alle de forskellige status opgørelser, men de sider, som har noget på hjertet, hvad angår vidensdeling.
Jeg bruger facebook til at skaffe mig viden omkring forskellige problemstillinger indenfor autismeområdet. Hvad rør sig indenfor de programmer, der henvender sig til børn med autisme.
Ligelederes finder jeg inspiration til hvilke nye apps, der kan være gode at bruge i undervisning.
Aalborg Kommunes skoler er også kommet på de sociale medie, hvor man kan læse om de gode historie i nær miljøet. I denne reform tid, kan det også være en god ide og fokuserer på det der lykkes.
Under dette første kernemodul er jeg blevet præsenteret for google+. Jeg har dog kendt til i et stykke tid, men aldrig fundet det brugbart. I dette modul har jeg dog fået øjnene op for dets kvaliteter. I vores gruppe har vi brugt det til at sparre med hinanden og give hinanden informationer omkring, det der rører sig i gruppen. Det at gruppe er lukket tiltaler mig, så man ikke nødvendig skal offentliggøre alt, hvad man har på hjerte. Google Hangout er et godt forum at mødes, og når google docs dynamisk skriveredskab bringens i spil, har man en virtuel platform, som er yderst brugbar.
Så hvad gør de sociale medier for mig i en læring sammenhæng. Som sagt pirrer de min nysgerrighed med deres direkte kommunikationsform. Jeg finder inspiration til min daglig praksis, og bliver inspireret til at gå veje, som jeg ikke viste man kunne gå på. Google docs gør at arbejdsgangene bliver lettere og hurtigere….
Tak for tippet om nye apps
SvarSletHej Søren
SvarSletJeg blevet lige "limet fast". Lidt af nysgerrighed som tidligere speciallærer. Ser du nogle særlige potentialer og risikomomenter i brug af de sociale medier i forhold til de børn du underviser? Har I fx facebookgrupper. Også tak for facebook appstippet herfra
Claes
Hej Claus
SvarSletJeg har kan komme med et par eksempler fra den "virkelige verden", der godt beskriver potentialer og risikomomenterne på facebook. Det kan gå hurtig galt på facebook, når man arbejder indenfor et felt, hvor mange af de elever jeg arbejder med har mangel på empati og situations fornemmelser. Et eksempel hvor det gik galt var, da en drenge, der var fascineret af sine muskler, havde lagt et billede op af sig selv, hvor han flexser. En pigen på skolen synes, det var en interessant, og ville gerne deltage i debatten, så hun satte mobilen ind under trøjen, og ned i bukserne og postede dette.
En mere positiv historie er om en elev, der godt kunne tænke sig at have en profil på facebook for at kunne følge med i, hvad der skete omkring ham og få et større netværk. Problemet var dog, at han ikke kunne læse og skrive. Han havde erfaringer med programmet "adgang for alle", og dette blev vejen ind på de social medier. Resultat blev at eleven forbederede sig markant skriftligt og begynde at læse, da det skabte en motivation. I forhold til facebookgrupper for eleverne, har vi ikke erfaringer med dette på skolen. Men måske skulle man se nærmere på dette :-)
Bare lige en bemærkning mere omkring dette emne:
SvarSletLæring er identitetsskabende (jf. Wenger, 2009), men hvis eleven ligger for stort vægt på identitetsprojektet kan man risikere at det ikke føre til læring. Eks er sociale medier som Facebook og Twitter problematiske i læringssituationer, da de flytter fokus fra det fælles faglige over til den indviduelle selviscenesættelse (jf. Aspelin, 2005; Jarvis 1992; Hermansen 1998).